Miljømæssige fordele ved refabrikation

Offentlige politiske beslutningstagere og forskere advarer i stigende grad om konsekvenserne af uhensigtsmæssige og miljøskadelige produktionsprocesser. Engangsbrug og ressourcespild er slut. Tiden er kommet til at gå skridtet videre med øget refabrikation.

Refabrikeringsprocessen nedbringer energiforbruget ved at fjerne behovet for at omsmelte metaller til nye produkter. Refabrikering er en langt mere skånsom produktionsproces og har en ledende rolle i kampen for at reducere udslip af drivhusgasser og nedsætte forbruget af naturlige ressourcer.

Refabrikering sparer 85 % af den energi, der anvendes ved fabrikering af det oprindelige produkt¹

Det berømte Frauenhofer Institut har beregnet, at refabrikering sparer ikke mindre end 85 % af den energi, der anvendes i forbindelse med fabrikering af det oprindelige produkt. Et produkt bliver altid omsmeltet, men ved refabrikering tilføjes adskillige 'liv' til produktet, førend det bliver omsmeltet. Refabrikeringsprocessen er skånsom mod miljøet. På verdensplan svarer energibesparelsen ved refabrikering årligt til samme effekt, der genereres af 8 kernekraftværker eller 16 millioner tønder råolie. De årlige materialebesparelser på refabrikering svarer til 14 millioner tons.

¹Steinhilper, 2006, Remanufacturing: The Ultimate Form of Recycling